Hvad har hjemløselandsholdet og min bacheloropgave at gøre med hinanden

Min relation til hjemløselandsholdet og hjemløselandsholdet relation til min bacheloropgave.

Skærmbillede 2013-03-23 kl. 02.35.53Som fysioterapeut studerende deltog jeg i arbejdet omkring hjemløselandsholdet gennem Metropols Sundhedsklinik. Det førte en masse fantastiske oplevelser af sig og dannede grundlaget for den bacheloropgave jeg efterfølgende skulle skrive.

Bacheloren blev efterfølgende startskudet på en masse spændende oplevelser hvor højdepunkt indtil nu har været en at præsentere den foran Den Olympiske Komite til IOC ‘Sport for all’ konference i Peru Sport for All.

Opgaven: Påvirkning_af_forløbet_på_hjemløselandsholdet_set_gennem_to_narrative_interviews (3)

Fakta: Homeless World Cup bliver arrangerede af Homelesworldcup.com og Ombold.dk

Læs mere om vores arbejde med hjemløselandsholdet.

Skærmbillede 2014-10-28 kl. 09.53.41Skærmbillede 2014-10-28 kl. 09.53.32

Artiklen der blev indsendt ’De Studerendes Pris’ fysioterapeuten 2013

Skærmbillede 2013-05-01 kl. 17.41.10Alt for mange mennesker lever under betegnelsen socialt udsatte. Denne betegnelse er møntet på personer, der i deres dagligdag mødes af omstændigheder, som gør, at den måde de lever deres liv på, falder udenfor den dominerende samfundsmæssige forståelse af, hvad et godt liv er (1).

Følger vi tal fra Socialministeriet, er de offentlige udgifter til socialt udsatte voksne steget fra 496 mio. kr. i 2007 til 588 mio. kr. i 2011 (3). Den nyligt vedtagne finanslov for 2013, viser, at der er et stigende fokus på denne gruppering. Regeringen vil prioritere udsatte grupper med 900 mio. kr. som led i udmøntningen af reservepuljer, der skal gå til initiativer, der kan forbedre forholdene for udsatte grupper (3).

Undersøgelser viser, at antallet af stofmisbrugere er steget med 30% over de seneste 10 år, og at der ifølge Sundhedsstyrelsen var ca. 33.000 stofmisbrugere i Danmark 2009 (4). Ydermere viser tal fra rådet for socialt udsatte, at der i 2008 var 35.000 personer i offentligt finansieret alkoholbehandling i løbet af året (5).

Skærmbillede 2013-05-01 kl. 17.41.01Som fysioterapeut er der flere spændende aspekter i at arbejde med socialt udsatte og idræt i særdeleshed. Fysioterapeuter er en værdifuld aktør i arbejdet med at sundhedsfremme, både gennem fysiologisk viden og den pædagogiske håndtering af socialt udsatte som gruppe. Denne værdi skal professionen holde sig for øje, da fysioterapeutiske fagkompetencer kan have medindflydelse på, hvordan puljer til socialt udsatte udnyttes og dermed være medvirkende til at skabe vækst inden for faget.

Undersøgelser af motionstilbud til udsatte grupper viser, at tilbud om fysisk aktivitet har en lang række positive effekter som f.eks. øget livskvalitet, bedre sociale relationer, øget selvværd og selvtillid, nedsat stofindtag, øget håb om fremtiden mm. (6). Der er altså belæg for at sige, at fysisk aktivitet er gavnligt for socialt udsatte grupper, og der er derfor her også et marked for fysioterapeuter. Denne opgave tager dog udgangspunkt i projekt Ombold, idet vi ønsker at vise fysisk aktivitet har en social indvirkning på spillerne.

Teoretisk grundlag

Studiet er gennemført med udgangspunkt i A. Bandura Self Efficacy-teori og Robert D. Putnam teoritolkning af Social Kapital.

Self Efficacy

Skærmbillede 2013-05-01 kl. 17.40.43Self efficacy er relevant, når det skal vurderes, hvilken påvirkning et forløb hos Ombold har haft på en landsholdsspiller iht. adfærdsændring. Self efficacy bygger på to centrale begreber; self beliefs og outcome expectancies.

Self beliefs omhandler menneskets tro på egne evner til at gennemføre en bestemt handling. Outcome expectancies omhandler menneskets vurdering af, om en given handling vil føre til et bestemt udfald.

Social Kapital

Den grundlæggende antagelse i teorien om social kapital er, at en persons netværksrelationer udgør et vigtigt aktiv i personens liv. For at tydeliggøre teorien skitseres i det nedenstående kort disse tre hovedtemaer.

Netværk: Netværk er de venner, familienetværk, netværk af kollegaer, bekendte osv. (7), som du har en relation til.

Normer: Normer er samfundets uskrevne regler, som tilskynder folk til at handle på en for gruppen bestemt eller troværdig måde, når de ellers ikke ville gøre det (8).

Tillid: Tillid er det produkt, som opstår gennem netværk og normer, og som sætter folk i stand til at arbejde sammen. Putnam fremhæver tillid som værende en vigtig del af udviklingen af social kapital (9).

Udfra teorien om netværk, normer og tillid er det ikke kun enkeltpersoner, der kan profitere af social kapital. Teorien postulerer, at et øget samarbejde mellem mennesker kan være en samfundsmæssig ressource.

Mål og formål

Mål: Målet med opgaven er at fortælle to informanters historier om Ombold: Hvordan har deres deltagelse i Ombold og på hjemløselandsholdet påvirket deres liv?

Formål: Formålet med at skrive et narrativt bachelorprojekt om socialt udsatte personers oplevelser på hjemløselandsholdet er at opnå en viden, som kan omsættes til sundhedsinterventioner med en fysioterapeutisk indgangsvinkel for socialt udsatte.

Gennem to af hjemløselandsholdsspillernes optik, vil vi forsøge at finde ud af, hvilke oplevelser og erfaringer de har fået tilført via deres deltagelse på hjemløselandsholdet. Nærmere bestemt hvilke tendenser kan identificeres ud fra interviewudsagn. Opgaven kan bruges som inspiration for fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, som er i berøring med socialt udsatte i en lang række sundhedstilbud.

Materiale og Metode
I opgaven er der anvendt en kvalitativ metode med et narrativt resultat. Ifølge Malterud (10) egner den kvalitative metode sig godt til forskning af dynamiske processer, der omhandler samarbejde, udvikling, bevægelse og helhed. Til at understrege den kvalitative tilgang benyttes et humanistisk menneskesyn (11) for at hjælpe med at se- og forstå spillernes handlinger ud fra deres menneskelige erfaringer (12). For at forstå sammenhængene i spillernes liv inddrages socialkontruktivisme, ud fra en formodning om, at alt menneskelig interaktion er socialt konstrueret og betinget af sociale faktorer skabt af samfundet (13). Herved opnås en antagelse om, at de livsmønstre, som mennesker bærer med sig, er et resultat af fortiden.

Forforståelse

Det er vores fællesforståelse, at socialt udsatte har brug for hjælp til at blive inkluderet i samfundet igen eller brug for at få støtte til at varetage deres dagligdag.

IMG_4830Etik

Når man genfortæller socialt udsattes livshistorier, skal man være opmærksom på, at de ofte kan indeholde nederlag eller svigt, der kan frembringe negative erindringer og følelser. For at imødekomme ovenstående har vi haft forberedende samtaler med informanterne, og derudover har vi gjort det klart, at informanterne ville fremstå anonymiseret ved anvendelse af ændrede navne og steder.

Metode

I forberedelsesfasen udarbejdede vi en løst struktureret interviewguide, som tog højde for den narrative struktur med en begyndelse, en midte og en slutning. Ud fra den nævnte kronologi udarbejdede vi en række temaer, som vi ønskede at berøre. Da vi tilsigtede at få et indblik i informantens livsverden og konkrete situation, forsøgte vi at udforme spørgsmål, så de indbød til en fortælling med åbne  spørgsmål som ”Kan du fortælle mig lidt om dit første møde med Ombold?” og dertil underbyggende spørgsmål såsom ”hvad følte du?” eller ”hvordan tænkte du?”.

Til udarbejdelsen af narrativerne benyttede vi en modificeret udgave af Malteruds systematiske tekstkondensering (15). Det vi ønskede, var at finde frem til de væsentlige kendetegn ved de fænomener vi studerede. Derfor benyttede vi følgende fem trin i analysen og dermed udarbejdelsen af narrativerne:

Transskription: Vi transskriberede hver især det interview, hvor vi havde været hovedintervieweren.

Helhedsindtryk: Ud fra interviewene identificerede vi 11 temaer og der blev udarbejdet et handlingsskelet for informanternes forløb. Dette blev gjort for at give et overblik over det kronologiske forløb i tråd med den narrative struktur.

Identificere meningsbærende enheder: I denne del af analysen skilte vi relevant tekst fra irrelevant, og vi identificerede den del af teksten, som vi mente medvirkede til at belyse vores problemstilling (17). Med de identificerede temaer foretog vi en dekontekstualisering, hvor vi trak tekstbidder ud som omhandlede et eller flere af de temaer, som vi havde fundet frem til. Undervejs i kodningsprocessen blev det tydeligt, at flere af temaerne omhandlede samme emner, og vi kunne slå nogle af temaerne sammen, som til slut udmundede i 5 kodegrupper.

Fælles struktur: For at finde en fælles struktur til narrativerne gennemgik vi interviewene slavisk, så begge interviews havde samme opstillet handlingsform.

Udarbejdelse af narrativerne: Med udgangspunkt i de identificerede temaer samt handlingsskelettet skrev vi hver især et udkast til det narrativ, hvor vi havde været hovedinterviewer. For at være loyal overfor informantens eget sprog, forsøgte vi at benytte informantens egne vendinger og udtryk.
Herefter blev narrativerne rettet i fællesskab, hvor rettelser, ændringer, forkortelser og tilføjelser blev foretaget, indtil vi opnåede fælles enighed.

For at fastholde læseren i fortællingen samt sikre en læsevenlig og sammenhængende tekst blev narrativerne yderligere skærpet med udgangspunkt i principperne om dekontekstualisering og rekontekstualisering, hvor vi løftede dele af teksten ud og sammenfattede det med andre elementer af teksten, som sagde noget om det samme (dog imens vi undervejs sikrede os, at det dekontekstualiserede materiale fortsat stemte overens med helheden).

Skærmbillede 2013-05-01 kl. 17.40.20Dette vil dermed sige, at det enkelte narrativ blev gennemarbejdet adskillige gange, før det tog sin endelige form. Da narrativerne var færdigarbejdede fra vores hånd, sendte vi dem derfor til den respektive informant til gennemlæsning, hvor de fik mulighed for at supplere med rettelser og kommentarer, således at vi sikrede os et narrativ, der lå så tæt op ad informanternes virkelighed som muligt.

Resultat

Formålet med dette afsnit er at præsentere vores resultater i et narrativt format. Vi har i denne artikel valgt et uddrag fra Peters (fiktivt navn) narrativ.

Som 15-årig var Peters hverdag allerede præget af et omfattende hashmisbrug. ‘Mine tanker var tomme, det var kun hash, hash, hash. Og det eneste man tænkte på, var hvordan man fik fat i noget nyt og sådan noget der. Jeg havde ikke rigtig nogle værdier om mig selv, og hvad jeg skulle bruge mit liv til, og om jeg overhovedet kunne bruges’.

Gennem opholdsstedet kommer Peter med på deres fodboldhold og derigennem med til stævner afholdt af Ombold. Peter har førhen ikke haft meget tro på fremtiden, men med fodbold, begynder han så småt at ændre sig. ‘Jeg havde ikke meget tro på fremtiden, ikke før jeg faktisk begyndte at spille fodbold i Ombold, for tidligere har jeg ikke rigtig ku’ se hvad jeg kunne bruge mit liv til. En uddannelse tænkte jeg, den ville jeg ikke kunne komme igennem uden min hash, og hvis jeg havde hash’en, så kan jeg ikke klare en uddannelse.  Men når jeg så fodbolden, så ku’ jeg godt lade være med at ryge’.

Peter var en del af hjemløselandsholdet i godt et år, og er nu fuldstændig stoppet med at ryge hash. Forløbet har givet ham en ny tro på sig selv og på fremtiden. Jeg ændrede meget min tankegang om mig selv. Om at jeg faktisk godt kunne få styr på mit liv og jeg godt ku’ få styr på mine ting. For hvis jeg ku’ styre mine fodboldpligter, så burde jeg også kunne styre mine arbejdspligter, og det er lidt den tankegang jeg fik ik’.

Under forløbet dør Peters far, og her bliver landsholdet en vigtig støtte i den svære tid. Da min far døde, der var der ikke rigtig nogle af mine venner, altså mine gamle barndomsvenner, der ligesom var der for mig. Men det var landsholdet. Så jeg har fået et stort personligt indtryk af de andre spillere, og ligesom fået nogle venskaber for livet, og det er jeg virkelig, virkelig stolt over.

Peter er netop blevet optaget på en ny uddannelse, og han mener selv, at han nu er rustet til at håndtere modgang langt bedre end før. Jeg gider ikke smadre så mange ting, som jeg har fået ud af landsholdet. Jeg har det sådan, at hvis der endelig kommer et problem i vejen, så skal hashen aldrig nogen sinde være grundet til jeg gør det, så skal jeg nok komme videre på en anden måde ik. Så jeg tror aldrig nogensinde hash’en vil gøre sådan, at jeg kommer i problemer igen eller får et misbrug igen.

Diskussion
I det følgende afsnit diskuteres metode og resultater.

Metodediskussion

ISkærmbillede 2013-04-07 kl. 12.27.46 opgaven modificere vi den systematiske tekstkondensering og fremviser resultaterne i form af narrativer. Begrebet narrativ benyttes ofte sammen med andre analyseformer, såsom narrative analyser, diskursanalyser og er hyppigere brugt ved andre studieretninger såsom sociologi og antropologi. Om vores modificeringen har været stringent eller detaljeret nok er nok et temperament spørgsmål.  Men vi mener, at metoden kan anvendes til andre til andre lignende projekter á la Ombold.

For i humanistisk forskning er resultaterne afhængig af sammenhængen (18), og overførbarheden afhænger derfor af konteksten, idet informanterne højst sandsynlig vil ændre deres svar i en anden kontekst (19).

Der er forskellige holdning til om troværdigheden af resultaterne kunne have været højere ved, at vi havde ført narrativer på flere personer. Ifølge Præstegaard og Hovmand (21) kan det sjældent lade sig gøre, at man har nok data til at studere et fænomen, der kigger på fællestræk, hvis man har færre end 6-8 informanter. Dette stiller Kvale (22) dog spørgsmålstegn ved. Kvale mener, at enhver situation er unik, og at ethvert fænomen har sin egen indre struktur og logik, og det derfor ikke er antallet af personer, som er afgørende for troværdigheden. På denne baggrund mener vi, at vi godt kan opnå datamætning ved kun at interviewe to personer.

Ifølge Kvale (23) er det derfor op til læseren af denne opgave at vurdere, om resultaterne er af lokal interesse, eller om det kan overføres til andre situationer. Vores vurdering er, at denne bachelor opfylder en overførbarhed i valg af teori og metode ud fra, at det i opgavens kontekst er den mest meningsbærende og validerende arbejdsgang.

Teoridiskussion

Self efficacy-teoribegrebet er brugbart i analysen af, hvordan et forløb i Ombold har ført til adfærdsændringer. Begge informanter trådte ind i forløbet hos Ombold med en lav grad af Self Efficacy. Denne grad ser vi da bachelorens anden informant, Kimse kommer i kontakt med Ombold, hvor han forklarer hvordan hashen havde kontrol over ham. Det er altså ikke ham, der har kontrol over sit eget liv, men hashen, der styrer hans hverdag.

En vigtig komponent i self efficacy-begrebet er desuden troen på egne evner. Peter beskriver, hvordan han før mødet med Ombold stillede spørgsmålstegn ved egne evner. I hans overvejelser omkring at påbegynde en uddannelse mente han ikke, at han var i stand til dette uden hash.

Da begge informanter begynder at spille fodbold opbygges deres self beliefs. Et eksempel på dette er, at de begge finder ud af, at når de spiller fodbold, kan de godt lade være med at ryge hash.

Det er interessant, hvorvidt forløbet i Ombold har øget informanternes Self Efficacy. Vi anser netop Self Efficacy som den mellemliggende variabel mellem tanke og handling og dermed er den faktor, der genererer en given adfærd (24).

Den styrkede tro på egne evner og de positive forventninger til resultater må tilskrives Ombold. Ombold formår gennem deres brug af fodbold som socialpædagogisk redskab at give informanterne succesoplevelser og positive forventninger og formår at skabe den fornødne tillid mellem landholdsspillerne og landstræneren. Den styrkede self efficacy skaber motivationen for handling, der bevirker en betydelig ændring i landholdsspillernes livsførsel, hverdag og sundhed

Social kapital

Gennem de aktiviteter, som finder sted i Ombold, øges den sociale kapital hos hver enkelt landsholdsspiller både i og uden for banen. Hjemløselandsholdet er dermed indirekte medvirkende til, at delelementerne: netværk, normer og tillid styrkes. Selvom Ombold ikke bevidst bruger social kapital i deres tilgang til landsholdsspillerne, kan man ud fra teorien se på, hvordan gruppen udvikler sig, og hvilken reciprok udvikling det har på samfundet

Begge informanter var allerede før mødet med Ombold bevidste om, at deres misbrug ikke var fremmende for deres håndtering af deres hverdag. De sad begge fast i deres misbrug og deres livssituation. I de netværk, som Kimse og Peter kommer fra, er det en udbredt og alment accepteret norm at ryge hash. Denne ’netværksnorm’ er en modsætning til samfundets normer, hvor samfundet, bl.a. gennem lovgivning tilskynder, at man ikke må ryge hash.

Dermed opstår der en social eksklusion, idet informanterne på centrale levevilkår ikke lever op til samfundets normer. En sådan normkonflikt mellem samfundets normer og den netværksnorm spillerne har med sig fra fortiden, kan medføre en øget stigmatisering og dermed en eksklusion fra samfundet, hvilket, vi antager, har en negativ indflydelse på udviklingen af den sociale kapital.

Det er først, da Kimse og Peter kommer ind i Ombold, at deres normer kommer i overensstemmelse med omgivelsernes normer. I Ombold bliver man mødt af et normsæt, hvor man gradvist bliver internaliseret i samfundets normer. Dette ses bl.a., når Kimse omtaler, at en af fordelene ved Ombold er, at han bliver mødt med et engagement, som Kimse ikke oplever i samarbejdet med kommunale sagsbehandlere. Kimse giver udtryk for, at han i sagsbehandlerens øjne bare er en misbruger, hvorimod han føler sig som et menneske hos Ombold. Spillernes følelse af at blive inkluderet i gruppen, Ombold, kan dermed være første skridt på vejen til samfundsinklusion.

IMG_0796Den tillid der opbygges internt på hjemløselandsholdet kan styrke netværket generelt i gruppen. Netværket styrkes altså i retningen af, hvad Putnam kalder bridging og bonding. Landsholdspillernes forhold til hinanden går gradvist fra bridging til bonding, og relationen mellem landstræneren og landholdsspillerne går fra gradvis fra linkages til bridging. Derved er graden af tillid medvirkende til, at netværket går fra bridging til bonding. Det er vores vurdering, at Ombold har haft stor værdi for de to informanter, der har indgået i projektet.

Inden informanterne startede i Ombold, havde spillerne et meget begrænset netværk, og de forbindelser, de havde, var primært til andre misbrugere. Nu har de begge fået udvidet deres netværk og er blevet rollemodeller for andre sociale udsatte. Ved at fremstå som rollemodeller kan spillerne herved bidrage til, at andre socialt udsatte personer kommer ud af et misbrug og derved skåner samfundet for økonomiske udgifter forbundet med misbrugsbehandling og kriminalitet.

På den baggrund mener vi, at det kan argumenteres for, at investeringer i social kapital har indvirkning på finansiel kapital. Det er, hvad Putnam ville kalde en reciprok samfundsmæssig udvikling af social kapital.

Vi oplever mange positive gevinster ved Ombold, men præcis hvilke områder, der gør, at det for nogle landsholdsspillere er lettere at bibeholde deres sociale kapital, er vanskeligt at svare på.

IMG_0794Konklusion

Begge informanter oplever, at det at være en del af hjemløselandsholdet har gjort en forskel i deres liv på en række forskellige områder. For begge informanter har forløbet haft indflydelse på deres misbrug. Målet med opgaven var at fortælle to personers historie, om deres forløb på hjemløselandsholdet, og hvordan deres deltagelse i Ombold og på hjemløselandsholdet har påvirket deres liv. Dette besvarer vi løbende ud fra begreberne self efficacy og social kapital. Det er vores konklusion, at Ombold har haft en gavnlig effekt på spillerne. Ydermere vidner opgaven om, at man gennem sundhedsinterventioner, fx via fysisk aktivitet, kan bidrage til adfærdsændringer hos socialt udsatte grupper.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s