Achillesskader What to do?

 

Achillessenen smerte.

Skærmbillede 2014-06-28 kl. 22.42.34– achilles mere end en græsk gud

Ifølge græsk mytologi, er den legendariske kriger Achilles usårlig undtagen ved hans hæl. Det er skrevet i Iliaden, at han døde på grund af en pil, der gennemborede hans akillessene, dermed “akilleshælen” kom til at symbolisere en persons primære svaghed.

Akut skade.

Den akutte achilles ruptur sker ved pludselig intens smerte i achillessenen og der kan somme tider høres et smæld eller at udøver får følelsen af at være sparket på senen.

Spørgeskema
Victorian Institute Of Sport Assesment (VISA-A) – achilles visa-a-dk2.
(Skemaet er udviklet i 2001 og VISA-A har vist sig, at kunne skelne mellem patienter med kronisk overbelastede og raske achillessener. 

VISA-A består af 10 spørgsmål, hvor man svaret angives som et tal mellem 1-10 med 10 svarende til helt rask. Der kan således opnås i alt 100 Skærmbillede 2014-06-28 kl. 23.48.29point. I ovennævnte review findes en score på >94, som tegn på at senen er rask. Patienter med syge sener kan score den syge sene til 20-30 point, hvilket giver mulighed for at monitorere behandlingseffekt og lignende. Personer, der har achilles tendinopati kunne ikke scorer højere end 70)

Undersøgelse:

Ved ruptur laves specifikke test som Thompson/squeeze test.

IMG_2239Sportstape:
I nogle tilfælde kan vi korrigere achillessenen ved at tapen den i den mest aflastede retning. Her er det ofte Mulligan Concept teknikker vi benytter eller alminde McConell teknikker. Det er dog væsentlig forskellige.

 

3 forskellige guidelines til achilles genoptræning.

 

Flere øvelser

Brukner & khan: Clinical Sports Medicine cap. om calf muscle og achilles tendon

Plantar Fasciopathy Anatomy and Identification video

Achilles

 

 

12 thoughts on “Achillesskader What to do?

  1. En kommentar fra facebook
    Min erfaring er at et forsigtigt udspændingsprogram i kombination med et let styrketræningsprogram med langsomme kontrollerede bevægelser (time under tension) rykker tilfredsstillende.

    Dertil er patientuddannelse omkring træningsload og -mængde, og at undgå hurtige spændingsskift i senen, herunder bl.a. excentriske/eksplosive bevægelser yderst centralt.

    Patienten bør varme op grundigt og langsomt og bygge intensiteten op langsomt i sit træningspas, men også sænke intensiteten langsomt igen. Det gælder både for det enkelte træningspas, men også for selve planlægningen af ugens/månedens træningspas. Det er skidt med et pludseligt langt og intensivt træningspas. Hellere flere små træningspas med en god opbygning og uden pludselige intensitetsskift under træningen. En tommelfinger regel er at træning skal være uden symptomforværring efter 24-timer, ellers skal der cuttes lidt mere ned i den relative belastning.

    En klassisk fejl vi som terapeuter kaster os ud i er en komplet pause for sport – der ikke medfører andet end et tab i senestyrke og en genopblusning af inflammationstilstanden når patienten igen øger træningsmængde og -intensitet. Eller en unødvendig lang indslusningsfase med tilbage til sport.

    En screening af optimale biomekaniske forhold bør vel være en del af enhver basisundersøgelse ved idrætsrelaterede skader: såsom nedsat balance og global stabilitet eller pronationstendens, der giver et øget ryk i achillessen, en svag gluteus medius der øger pronations-affjedringen i subtalar-leddet, en udadrotation af tibia via fibulae der forstyrrer det lige træk i achillessenen, svage oblique’s der medfører øget belastning af rotationspunkterne i UE eller svage led i bagerste fasciekæde der går fra plantar fascia –> achilles –> hamstrings –> glutes –> Lx, Thx og Cx extensors. Et svagt led øger belastning af de andre.

    En snak om optimeret restitutionsmønstre såsom tilstrækkelig med søvn, fornuftig kost og hydrering er også på sin plads.

  2. Det er så fedt at læse indlæg fra jer andre fysser der nørder med arbejdet og ønsker at gøre en forskel..

    Jeg er selvstændig idrætsfysioterapeut og arbejder primært med løbere og triathleter.

    Jeg møder ofte den samme mangel på tålmodighed og forståelse for helingsprocessen og bruger ofte dette til at motivere mine patienter til at tænke træningsoptimering/skadesforebyggelse i form at målrettet styrketræning og anden form for konditionstræning kombineret med den egentlige optræning af skaden.

    De sidste år har jeg undersøgelsesmæssigt arbejdet med en funktionel tilgang til idrætsskader og tester derfor altid mine løbere igennem fra lænd til tå.

    Hos patienter med langvarige achillesproblemer ser jeg ofte, specielt hos mine kvindelige løbere, svaghed i hamstrings, glut. med og lændestabilisatorene i samme side hvor achillesproblematikken sidder.

    Behandlingsmæssigt har jeg god succes med at tænke disse svagheder ind i træningen og derved kombinere achillestræningen med træning af de øvrige svagheder.

    Denne tilgang er motiverende for mine patienter, da de føler, at de kan træningsoptimere i en skadesperiode.

  3. Tusind @line og @alexander! 😀 Fed feedback.
    Jeg har fået lidt mere feedback jeg ville dele.

    1. Ha’ fokus på QLO
    2. Kan ikke se ideen med introduction af vertical jump og plyometrisk træning
    3. Akupunktur
    4. Chockwave i kombinationsterapi med øvelser. For at samle op på chockwave så er det en modulation af vævet både på smerte og heling
    5. Ultralydsscanner først og beslutter derefter behandlingsplan alt efter fase.
    6. Kanon effekt af NMES på bløddelsskader hos løbere i kombinationsterapi med chockwave. Kombinationen af induceret vævsmassage (isometrisk udspænding antagonistisk) og opheling på celleniveau er et kraftigt virkemiddel har jeg erfaret.

    Hvis der er nogle der har erfaringer case historie med ovenstående må i gerne byde ind.

  4. Ultralydskanning er godt til at diagnosticere

    Shockwave godt til smertebehandling

    Desuden optimering af stød absorberingen igennem fod leddet via hælindlæg i hel
    og sikre at foden ikke er rigid nedsat passiv ROM via udspænding af achillessenen og mobilisering af forfod plus træning af tå fleksorer og ekstensorer

  5. Anekdotisk fra egen ve. achilles :-/ Skaden opstod under cykling (agressiv start fra rødt på meget træte ben i for tungt gear gav først voldsom krampe og i ugerne efter achillesbøvl), men jeg mistænker overuse sfa. samlet belastning af cykling og en masse TB på skolen i den periode (bla. mange hoppeserier).

    Anyways, efter lang tid med stop-start og utålmodig/ustruktureret indsats fik jeg overbevist egen læge om at jeg skulle til Bispebjerg/Idrætsmedicinsk … godt at kunne sige “smerter ved dagligdagsaktiviteter” og “ultralyd/doppleraktivitet” 🙂

    Den flinke orthopædkirug bekræftede to ting:
    * doppleraktivitet/karindvækst/fortykket sene

    * stol aldrig på egen læge mht. skader i bevægeapparatet

    og så stod den eller på HSR (tung langsom styrketraening) et par gange om ugen i 1 1/2 til 2 år med gradvis fremgang. Jeg blev så glad for det (!) at jeg stadig træner lægge 1 gang om ugen på den måde.

    http://henninglangberg.files.wordpress.com/2011/04/hsr-achilles.pdf
    og
    http://www.henninglangberg.dk/eccentrisk-eller-koncentrisk/

  6. Indledningsvist som ovenfor (første link) men efterhånden bare en 8-12 RMserie på strakte og en på bøjede knæ udført i en almindelig benstrækmaskine – de forhåndenværende søms princip 🙂
    I starten da det gjorde mest ondt blev trapperne til 5 klaret med hele foden på trinnet.
    10-20 km daglig cykeltransport plus -træning fortsatte, dog uden sprint/stå op på bakker.
    Det var vist det, med to tilføjelser
    1. Jeg har observeret, at folk der har tilsvarende problem bliver fjerne i blikket, når jeg fortæller om træningsprincippet og ikke mindst tiden 🙂
    2. Husker ikke hvem, men en af de kloge hoveder, der var inde på skolen til noget forskningshejs sagde, at senevæv (der skal genopbygges?) skal belastes, for at det kan huske, at det er senevæv …

  7. Ny viden …
    Korte resuméer af nye publikationer.
    Samlet af redaktørerne Anders F. Nedergaard, Jonathan Vela og Raja Sikandar Aziz
    Ankel.
    Olsson et al undersøgte hvilke faktorer der kan have betydning for prognosen, efter akut akillessene ruptur [4]. Forskerne udførte et prospektivt kohortestudie, hvor 93 patienter (74 mænd og 14 kvinder) med akut akillessene ruptur, blev fulgt i et år efter enten kirurgisk eller konservativ behandling. Patienterne blev vurderet ud fra en symptom skala kaldet Achilles Tendon Total Rupture Scale (ARTS), og ud fra evnen til at plantar flektere i anklen/stå på tæer. Af de undersøgte variabler var stigende alder den største prædiktor for dårligere plantar fleksion og for hvert 10ende år så forskerne et fald på 8% i ROM. BMI før skade var den største prædiktor for efterfølgende symptomer og en stigning i BMI på 5 gav en reduktion på 10 point på ARTS skalaen. Mængden af fysisk aktivitet som patienten dyrkede før operation var en prædiktor for efterfølgende symptomer og jo mere aktiv højere score på ARTS skalaen. Forskerne så ingen forskel mellem kirurgi eller konservativ behandling på ARTS skalaen eller evnen til at stå på tæer. Studiets relativt korte follow-up tid på 1 år ses som en begrænsning, da patienterne muligvis ikke er genoptrænet fuldt ud. Grundet statistiske problemer ekskluderede forskerne de kvindelige deltagere fra nogle af beregningerne. Resultaterne kan derfor ikke bare uden videre overføres til kvinder.
    4. Olsson N, Petzold M, Brorsson A, Karlsson J, Eriksson BI, Grävare Silbernagel K.Predictors of Clinical Outcome After Acute Achilles Tendon Ruptures. Am J Sports Med. 2014;42(6):1448-1455.
    Mvh.
    Dansk Sportsmedicinsk Selskab

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s