Forårshilsen fra Doha (Marts)

Marts måned har stået på endnu en måned med spændende oplevelser. Her et lille udpluk af dem.

Sarah blev hentet i lufthavnen.

Dagen før Sarah ankom fik jeg mit kørekort. Normalt er der ca. en måneds ventetid på at komme op til køreprøve. Da jeg fortalte en af mine patienter, at jeg desværre ikke kunne hente min kæreste i lufthavnen i egen bil pga. manglende kørekort, insisterede patienten på at ville hjælpe mig. Så midt under dagens behandling, ringede patienten til kaptajnen i trafikstyrelsen, og fik mig booket til en køreprøve dagen efter kl 6.00. Således gik det til, at jeg dagen efter kunne trille ind til køreprøve, springe køen over, og tage kørekortet, der i dagens anledning bestod af en 10 minutters køretur, langt kortere og mindre besværligt end andres køreprøver.

Med kørekortet i hånden kunne jeg så låne min roommates bil. Hun har en Jeep. En bil, hvor hun om “vinteren”tager døre og taget af for at gøre bilen lidt sjovere at køre i. Men det var først om morgenen på vej til lufthavnen, at jeg opdagede at sidespejlende sidder på dørene. Første køretur i Doha morgentrafik blev altså i en Jeep uden sidespejlene. Kan godt forstå at Sarah kiggede meget skeptisk da hun så bilen.

 

Løbetur i Aspire Park

 

Brunch

Er man i Doha skal man prøve en af de mange lækre brunch.

Konceptet er, at man kan spise og drikke alt hvad man kan i 4 timer. Til brunchen er der så forskellige “boder” og buffetter med den ene specialitet efter den anden. Ligeledes er der tema barer hvor man kan hente det man vil drikke. Fx en gin bar, whisky bar, derudover kan vælge øl, sangria, champagne osv. En brunch starter ofte omkring 12.00 og varer i 4 timer. For de rutinerede gælder det om at sikre sig en masse øl og drinks omkring kl 15.30, så kan man blive hængende et par timer bagefter, for så at tage til en ny bar efter brunchen.

Her er vi på St. Regis.

 

 

Corniche

 

Food festival

 

Katara beach

 

MIA (Museum Of Islamic Art) and MIA Park

 

Strand tur Flavio’s bil.

 

 

Al Wei Wei Museum besøg og Standing Up Paddling

Qatariansk bryllup

 

Journal Club.

Hver mandag morgen er der afsat en time i arbejdskalenderen til Journal Club. Konceptet med Journal Club er et forum hvor vi i fællesskab kan diskutere et højaktuelt studie eller klinisk relevant Editorial for den kohorte vi ser. Præsentationerne går på skift blandt fysioterapeuterne her på hospitalet.

Da jeg af en af cheferne blev prikket på skulderen, og spurgt om jeg havde lyst, sagde jeg selvfølgelig ja.

Kursus med Kieran O’sullivan and Tamer Sabet. 👊

En af goderne ved at arbejde på Aspetar Orthopaedic and Sports Medicine Hospital er, at være omgivet af førende forskere og inspirerende klinikere. To af verdens førende fysioterapeuter indenfor behandling af rygproblemer af sportsaktive personer, gav et internt to dages kursus. Et kursus hvor en fra Qatars basketball landshold og en fra Cricket landsholdet kom forbi og delte deres erfaringer som live-cases.